|
|
|
| Registros recuperados: 26 | |
|
|
| Hansen, Jesper. |
| Forsøg med sammenligning af vintersædsarterne er i 2006 bl.a. udført af vores samarbejdspartner omkring nyhedbrevene på Djursland. Da vi ikke selv har haft dette forsøg i år er nogle af årets erfaringer med vintersædsarterne hentet derfra. Det gælder især for vinterhavre. Vinterhavre er en spændende nyhed i økologisk afprøvning herhjemme. De øvrige arter i forsøgene er almindelig rug, hybridrug, i blanding med almindelig rug, (forhold 9 : 1), hvede, triticale og spelt. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Cereals; Pulses and oilseeds Denmark. |
| Ano: 2006 |
URL: http://orgprints.org/27558/6/27558.pdf |
| |
|
|
| Hansen, Jesper. |
| Økologiske sojabønner fra danske marker er en mulighed - Pressemeddelelse af Janne Hansen, Aarhus Universitet i videnskab.dk den 7. juli 2010. Ovenstående citat var udgivet i forbindelse med en præsentation at de sidste nye resultater med dyrkning af soja i et projekt der hedder "Dansk, økologisk dyrkning af sojabønner til fødevare- og foderformål", som ledes af forskere fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet, Århus Universitet i samarbejde med Naturli’ Foods A/S og Videncenter for Landbrug med støtte fra Fødevareministeriet. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Breeding; Genetics and propagation. |
| Ano: 2010 |
URL: http://orgprints.org/27454/6/27454.pdf |
| |
|
| |
|
| |
|
|
| Hansen, Jesper. |
| Det har altid været god "politik" at sprede sine investeringer, så man bliver mindre sårbar, hvis noget skulle gå galt. Dette gælder ikke mindst i økologisk landbrugsproduktion. Vi husker vel alle 2009 for det år, hvor gulrusten tog vintertriticalen. Andre har oplevet et (eller flere) år hvor lusene tog ærterne og/eller hestebønnerne eller at rapsjordlopperne rendte med rapsen osv. Derfor bør man ikke satse ensidigt på få afgrøder i sit sædskifte. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Markets and trade. |
| Ano: 2010 |
URL: http://orgprints.org/27459/6/27459.pdf |
| |
|
|
| Hansen, Jesper. |
| Dyrkning af silomajs til malkekøer er blevet utrolig udbredt hos de økologiske mælkeproducenter. I forhold til dyrkning af kløvergræs og korn er der dog to store problemer at slås med i den økologiske majsdyrkning. Det ene problem er kragefugle, som kan gøre stor skade på nyfremspirede majsmarker. Selv om landmændene forsøger at begrænse skaderne fra fuglene, står dette problem desværre ikke umiddelbart foran en løsning, så længe der ikke gøres noget alvorligt ved den stærkt stigende bestand af især råger. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Cereals; Pulses and oilseeds Weed management. |
| Ano: 2006 |
URL: http://orgprints.org/27561/6/27561.pdf |
| |
|
|
| Hansen, Jesper; Korsgaard, Maren. |
| Antallet af jorddiger i Danmark er faldet meget, i takt med at markerne er blevet større. Store marker er praktiske, men den store afstand til uforstyrrede områder forringer chancerne for en god bestand af nyttedyr som rovbiller, mariehøns og edderkopper. Netop de arter har brug for græs eller høje urter som gemmested eller til overvintring. Efter et ”luseår” som 2008 burde man være topmotiveret for at gøre noget for nytteinsekterne, og der er flere måder at hjælpe dem på. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2008 |
URL: http://orgprints.org/27498/6/27498.pdf |
| |
|
|
| Hansen, Jesper. |
| Ikke noget eller ikke for meget vil det mest nærliggende svar vel være for de fleste økologiske planteavleres vedkommende. For den konventionelle husdyrproducents vedkommende vil svaret formentlig være lige det modsatte. - nemlig at han sidder på en guldgrube. Alle svar kan på den ene side være fuldstændigt rigtige, men de kan på den anden side også være helt forkerte. Jeg vil i det efterfølgende prøve at forklare hvad jeg mener med ovenstående tvetydige svar på spørgsmålet i overskriften. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Composting and manuring; Markets and trade; Farm nutrient management. |
| Ano: 2008 |
URL: http://orgprints.org/27506/6/27506.pdf |
| |
|
|
| Hansen, Jesper. |
| Gulrust forekommer de fleste år i Danmark, og med års mellemrum opstår der epidemier, som kan mere end halvere kornudbyttet og forringe høstens kvalitet for den enkelte landmand. Alle kan vel huske 2009, hvor næsten al vintertriticale i Danmark blev ødelagt. Problemet er ikke blevet mindre af, at der er opstået såkaldte aggressive racer af rust, som udvikler sig hurtigere og voldsommere, end vi har kendt til tidligere - det gælder også under varme og relativt tørre forhold. Hvordan kan det gå så galt på så kort tid? |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Crop health; Quality; Protection. |
| Ano: 2012 |
URL: http://orgprints.org/27268/6/27268.pdf |
| |
|
| |
|
| |
|
|
| Hansen, Jesper. |
| Mange har nu været i gang med økologisk planteavl i 12-15 år. Efter nogle nemme år de første 3-4 år oplevede mange, at rodukrudtet skulle tages alvorligt. Fra at have nogle få enkeltstående tidsler, var der "pludselig" meget store og i nogle tilfælde sammenhængende tidselkolonier. Ofte hang det sammen med dårligt udviklede efterafgrøder, som betød at rodukrudtet fik alt for gode betingelser for at udvikle sig i efteråret. Hvis marken med tidsler så oven i købet blev vinterpløjet, kunne man være helt sikker på, at omfanget af tidsler ville eksplodere i den efterfølgende afgrøde. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Buildings and machinery; Weed management. |
| Ano: 2013 |
URL: http://orgprints.org/27052/6/27052.pdf |
| |
|
|
| Hansen, Jesper. |
| Det har altid været kendt at såtidspunktet har stor betydning for udbyttet i kornafgrøderne. Sen såning medfører alt andet lige lavere udbytte. I økologisk dyrkning anbefaler vi normalt at så lidt senere end vores konventionelle kolleger. Ved at udskyde såningen opnås en højere jordtemperatur, hvilket giver en hurtigere fremspiring og dermed bedre konkurrenceevne over for ukrudtet. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Cereals; Pulses and oilseeds. |
| Ano: 2009 |
URL: http://orgprints.org/27484/7/27484.pdf |
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
| |
|
|
| Hansen, Jesper. |
| I forsøget på at finde frem til måder at producere protein i Danmark er fokus blevet vendt mod vinterbælgsædsarterne vinterhestebønne, vinterærter og vinterlupin. Den umiddelbare fordel ved dyrkning af disse kan være en tidligere udvikling i foråret og forsommeren. Det vil forhåbentlig betyde mindre risiko for betydende skadevirkning som følge af luseangreb. Luseangreb er ofte det helt store problem i vårarterne inden for hestebønne og ærter. Den første opgave bliver at finde sorter, der kan overvintre under danske forhold. |
| Tipo: Report chapter |
Palavras-chave: Production systems; Farm nutrient management. |
| Ano: 2010 |
URL: http://orgprints.org/27466/6/27466.pdf |
| |
| Registros recuperados: 26 | |
|
|
|
